Skovjordbær

Der findes mennesker, som kan slå selv kaktusser ihjel. Men jeg tvivler faktisk på, at de ugrønne fingre kan bremse skovjordbær. IMG_1844

Vi har rigtig mange skovjordbær i haven. De er bunddække alle de steder, hvor vi ikke har storkenæb som bunddække og hvor der samtidigt er lys nok til at bærrene får smag. Skovjordbær skal have direkte sol og kan ikke lave lækre bær under et stort, tæt træ. Og de er effektive! Husk i øvrigt at være opmærksom på at få de rigtige skovjordbær, hvis du tager på planteskole. Der er nemlig også nogle sorter, som ikke smager af noget som helst.

Skovjordbær lukker helt af for både skvalderkål og andre djævelskaber samtidigt med at de ikke er listige som snerler, padderokker og føromtalte skvalderkål. Man kan simpelthen se hvad en skovjordbærs plan er, og stoppe den inden den kommer for godt i gang ved at hive den op. Og så kan vi jo bruge dem til noget!

Skovjordbær har en dejlig aromatisk, ja eller parfumeret smag. De er ret bløde med alle de ru frø siddende tæt udenpå. Dette kan godt få din tumling til at stoppe op, men hvis det først bær de får, er dejligt rødt og fuld af smag, skal de nok komme videre i rækken. IMG_1839IMG_1841IMG_1846

Fordi de er bløde,  er de perfekte at trække på strå, hvis de ikke bare skal spises direkte. Det med at lave dem til et armbånd kan selv ret små fingre finde ud af, for de er bløde at stikke igennem.

I kan også koge skovjordbærrene til en lille marmelade med sukker og citron og spise den på lune vafler. Eller prøv med en kompot til en grillet bøf, hvor du koger skovjordbærrene, kardemomme, lidt chili, lidt ingefær, sukker og en frugteddike. Fyld eventuelt op med æbler, hvis dine bær ikke syner af så meget. Det er altså også ret spændende med en anderledes smag ved siden af ketchuppen.

 

2 comments

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s