Forspiring af kartofler – Forberedelse til skattejagt

Det er den tid på året, hvor du skal vælge hvilke guldklumper I skal grave efter til sommer. Vi snakker om kartofler. At dyrke kartofler er en virkelig god børneaktivitet, for det er let, man skal vande dejligt meget og så skal man grave efter guldklumper som en anden sørøver. Det er lige i øjenhøjde.

Kartofler bruger vi til rigtig mange ting. Lige fra flødekartofler og Pommes Anna, til råstegte eller bare nyopgravede og kogte – sammen med grillmaden . Uhmm.. kan du huske grillmaden og sommeren? Den føles godt nok langt væk. Men det er opvejer lidt, at vi nu forbereder den ved at forspirer kartoflerne.

2 slags til os

Vi har valgt 2 forskellige sorter. Sava og Asparges. Ingen af dem er supertidlige, så det kapløb melder vi os ikke ind i. Men de er lækre og gode. Asparges er middel-tidlig og det samme er Sava, men Sava er samtidigt god at gemme, så hvis det nu går supergodt for os med at dyrke kartofler i år, kan vi også gemme lidt.
Aspargeskartofler skal allerhelst spises friskopgravede, og så smager de vidunderligt!

Men inden vi sidder ude i haven og spiser friske kartofler, skal vi forspirer.

Kartoflerne skal lægges i æggebakker og det er en god mulighed for lidt matematik, hvor der både skal tælles pladser i æggebakken og regnes ud hvor mange af hver slags vi har plads til.

Når I skal vælges de kartofler, som I vil forspirer, skal i vælge de pæneste i posen. Uden mærker, hak eller grøn skræl. Der er absolut ingen grund til at risikerer at vælge nogle kartofler som på nogen måde er inficeret med et eller andet. Og der er virkelig mange ting og sager, som kartofler kan fejle og det kan ødelægge ejeres høst. Så kun de fine og raske eksemplarer fra posen.

Kig på de udvalgte kartofler og find de små knopper Det er øjenene – og det er dem som skal udvikle sig til spirer. Øjenene skal vende op ad, så kartoflen kan se noget 🙂 fordi spirerne vokser op ad.

Koldeste vindue

Når I har lagt alle jeres kartofler i æggebakken, skal i stille kartoflerne i jeres koldeste vindueskarm. Der må gerne være mellem 15 og 18 grader, men der skal samtidigt være lys. Måske har i en kold entré eller et bryggers, med et gammel vindue.

Nu er der kun tilbage at vente på spirerne, som helst skal blive op mod 1 cm tykke, som store knopper, i løbet af de næste 5-6 uger. Kartoflerne må ikke komme ud i haven eller spanden (ja, for du kan sagtens dyrke kartofler i en stor spand, men husk at overveje hvilken type plast din udvalget spand er lavet af. Kan den mon afgive nogle stoffer, som du ikke har lyst til at spise?) før det er helt frostfrit.

Hvis foråret lader vente på sig og kulden stadig driller om en god måneder tid, kan vi starte med at plante dem over i nogle potter eller mælkekartoner. Men det kommer vi til.

IMG_5019

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s