Lav risengrøds-te over bål

Foråret er kommet og der skal ryddes op i haven. Vi har beskåret nogle buske, gravet stauder op som voksede for vildt, og hygget ude i det både varme og kolde vejr. For det er jo sådan forårsvejret er. Varmt og koldt.

En af de ting som kan trække mine store børn ud, Halfdan fylder 9 og Valdemar fylder 7 til sommer, er lovning på bål.

bål i haven
Røgvenderen

At få lov til at stikke en pind ind i bålet og pirke rundt til gløderne er sejt. Og det passer perfekt sammen med, at når vi har tændt bålet op med det tørre brænde, og der er godt gang i det, kan vi bruge nogle af de tørre vintergrene, som netop er beskåret. Lige nu, hvor frosten lige er smuttet, er der stadig nogle buske og træer, som ikke har suget vand op i grenene. De grene kan godt brænde på et varmt bål, men der går ikke mange dage før alt er saftspændt, og så får I en masse røg ud af at lægge for våde grene på bålet. Da må afklippede grene tørres først.

Når nu bålet er tændt, er jeg jo ikke sen til at finde på, hvad vi kan lave  over det bål og i går blev det te.

gryde over bål med te i
Jeg havde kun stødte nelliker i går, så det er pulver som flyder på overfladen og ligner rust 🙂

Opskrift

1 liter vand ned i gryden og så skal det koges op. Det tager lang tid. Genvejen er at lige selv koge det i elkedlen først, så det er kogende vand, du hælder i gryden.

Derefter skal der sort te og krydderier i gryden. Vi lavede en chai, så der kom en stang kanel, 1 tsk nellike og 1 tsk kardemommekapsler i gryden. Du kan lægge teen i en tepose med knude på, så der ikke kommer blade ud i teen.

Nu skal teen koges. Den er færdig, når kardemomme-kapslerne er opsvulmede som rosiner. Krydderier vil flyde rundt, men de kan sagtens fiskes op med en te-ske, hvis der smuttede nogle enkelte med, da I øsede op fra gryden.

Nu skal teen smages til, og når det er en chai, skal den være sød og med mælk. Den må godt være sød og lækker af mælk og sukker. Mine børn kalder faktisk chai for risengrød-te. Og det smager jo derhenad.

Hygge med te i haven

Det er selvfølgelig supervigtigt, at I er opmærksomme når der skal øses te op i kopperne. Det er muligvis en voksenopgave. Når først der er tilsat mælk, er teen mere lunken end varm, men den luner godt på sådan en varm men kold forårsdag i haven

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s