Læg kartofler – det er sjovt!

Det skyder op med lovning om grøntsagsfyldte sommerdage med duftende blomster og summende bier, insekter og sommerfugle. Lovning sagde jeg. Vi håber, at det i hvert fald bliver en sommer med vejr til vandlag i haven og at høsten ikke slå fejl.

I går lagde vi kartofler. Aspargeskartofler i første omgang.

Som jeg skrev om, for ikke så længe siden, hyggede Valdemar på 6-tre-kvart sig med at tælle og stable kartoflerne i æggebakker her 

I går blev det tid til at Gunhild på 3-tre-kvart og jeg gravede render og lagde kartoflerne i renderne med 20-30 centimeters mellemrum. det var vildt hyggeligt og det var en perfekt opgave til en 3-årig som kan lide at grave. Kartoflerne har en overskuelig størrelse for hende og det er ikke lige så svært, som det kan være med de små frø, som skal sås i små huller. Selvom det er jo også god fin-motoriktræning. IMG_5337

Særligt når det er Gunhild, som jeg skal lave noget haverelateret med, sørger jeg for at forberede, så alle redskaber, planter og så videre står klart. Det er vigtigt, at hun kan komme i gang med den proces, som hun fokuserer på uden ventetid og “Jeg skal lige hente” for så er hun enten smuttet eller har lavet et eller anden mindre heldigt.
Så jeg havde gravet bedet igennem, så jorden var blød. jeg havde fundet hendes store skovl og jeg havde taget kartoflerne med ud, inden jeg kaldte på hende. Og hun var vildt klar. Ind til hun så en stor regnorm, som nød havejorden i bedet. Den ventede vi lige på skulle kravle væk, ned i jorden, før vi kunne arbejde videre.
Til gengæld var hun begejstret for at se bænkebideren, for dem så vi også i Italien sidste år, så der var nærmest genkendelsens glæde.

Kartoflerne blev lagt i dybe render for de skal hyppes efterhånden, som de kommer op. Jorden som I graver op, lægger I i lange volde mellem kartoffelrækkerne.
Derefter dækker I kartoflerne til, også et job som en 3-tre-kvart-årig er vildt god til, og så skal de lige have lidt vand.

Nu hygger kartoflerne sig nede i jorden og nyder de lune dage, som vi heldigvis har selvom vinteren har strukket sig en del i år.
Når der kommer 5 centimer høje toppe på jeres kartofler, skal I selvfølgelige glæde jer over dem, men derefter skal de dækkes til med jorden fra voldene omkring den. Det er hele planten som skal dækkes. Vi hypper kartoflerne 3 gange i alt og vi gør det for at beskytte planten mod frost og sygdomme samt grønne kartofler, for hvis kartofler bliver grønne, bliver de giftige.

I skal løbende vande kartoflerne og de har også godt at en enkelt gang organisk gødning.

Se i øvrigt vores Instagram, hvor Gunhild kort og præcist fortæller, hvordan man lægger kartofler. Måske har du lyst til at vise videoen til dit barn inden I skal i gang i kartoffelrækkerne.

ps: Nåede du ikke at forspirer kartofler? Køb nogle som er forspiret. Det kan godt lade sig gøre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s