Få de lækre røde bær i fred – 2 tips

Vi plukker jordbær på livet løs. Og selvom vi har mange planter, kan jeg se, at vi skal have endnu flere til næste år.

img_6319
Boller med flødeskum og jordbær. Det nemme og sukkerfri alternativ til kage

Bærrene, som er modne og spiseklar nu, er ikke blevet så store som de andre år. De har ikke fået vand nok i varme maj. Sådan er det.
De mellemtidlige, som er dem der har sat bær nu og bare skal modnes, skal nok få lidt mere vand. Sådan ser vejret i hvert fald ud nu.

Giv vand i bytte for bær

Vi har rundt i haven et fuglebad og to store underskåle. Og jeg er tilbøjelig til at tro, at det har gjort forskellen fra de andre år, hvor de har været et kapløb med fuglene om hvem som fik fat i havens røde bær først.
Jeg læste nemlig et sted, at fuglene spiser bær når det varmt, fordi de er tørstige. Lige nu hvor de sætter kuld på vingerne, er insekterne klart den bedste næringskilde, så hvis der er vand i haven drikker de af det.
Det samme gør alle de andre dyr i øvrigt, så husk at lægge en sten i midten, så mus, pindsvin og insekterne kan redde sig selv i land igen, skulle de dumpe i.

Røde snydesten

Et andet trick, som jeg kun har hørt om, men endnu ikke afprøvet, er at male runde sten helt røde som et bær. Placer den røde sten ved jordbærplanterne. Når fuglene har forsøgt at tage en bid af en sten et par gange, lærer de, at i denne have dur de røde bær ikke.
Vi har ikke prøvet det endnu, men det er klart en lækker lille børneopgave som skal prøves af. Og så er det jo godt at vores næste hold jordbær ikke er røde endnu, for stenene skal lægges i bedet, inden de (andre) bær rødmer.

Og hvorfor nu ikke bare lægge net over, spørger du? Fordi det er besværligt at lægge på, holde fast og det går let i stykker, når man er på jordbærrov. Derudover kan fugle, pindsvin og katte blive fanget i det og det kan blæse væk eller blæse i stykker. Så det er på jævnt træls med sådan noget net.

Husk i øvrigt at løbende plante de største løbere over i en potte eller et andet sted i haven. Så bliver du selvforsynende med jordbærplanter og fornyer løbende dit jordbærbed. Se her hvordan du gør Plant jordbærløbere og forny

Når du har plukket en stor portion jordbær, så lav jordbærsyltetøj. Og du behøver ikke spise alt syltetøjet på pandekager og boller. Det er også virkelig lækkert i en cocktail – en jamtini. Se hvordan her Jordbær-hyldeblomst drinks

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s